top of page

Fenris

Sommeren 2021 mistede vi vores elskede Aisha og blev derfor enig om at finde et nyt familiemedlem, og igennem anbefaling fra en anden hundekennel, kom vi frem til Eevee's dejlige familie. Da vi ringede og fik snakket med dem, var vi ikke et sekund i tvivl om det var her vi skulle have vores første danske spids. De er meget hjertevarme og virkelig søde mennesker at snakke med.

Eevee's familie havde sørget for vi kunne følge med i vores hvalps opvækst fra dag 1 af. Derudover var de så fantaktiske at være over hvalpene 24/7, de lærte hvalpene at være renlige, komme i bad, gå i sno, vende dem til at køre bil osv. Så på den måde var hvalpene allerede godt opdraget da de skulle hentes. Det er vi stadig meget taknemlige for den dag i dag, fordi det gjorde at starten med en hvalp var så meget nemmere.

Vi kommer fra Kalundborg, så det er jo ikke just nogen lille køretur vi skulle begive os ud på, men det var hver km værd. Vi var førstevælger til en hanhund, derfor havde vi frit valg mellem de 3 søde hanhunde, som de var så heldige at have fået.

Så da vi modtog opkaldet om der var en hvalp til os og vi skulle over og møde ham 4 uger efter, så kom der glædeståre. For vi var og er stadig den dag så taknemlig for den dejlige hund.

Da vi kom over for at finde frem til vores hvalp, blev vi mødt med varme kram, smil og lækkert hjemmebag. Vi blev mødt af så meget venlighed. Det gav os en kæmpe ro i maven at se hvor gode mennesker vores hvalp skulle starte sit liv hos.

Der var som nævnt født 3 skønne hanner som vi kunne vælge i mellem, de 2 første var ikke særlig interesseret i os, men så kom Fenris ud af hundehuset. Han blev ved med at ville op til os, og fra han slikkede mig på kinden var vi 100% sikre på at det skulle være ham!

 

Fenris var den største hvalp i kuldet, og han ellllllllsker mad. Vi har aldrig haft nogle uheld indenfor, han ødelage intet i huset, men alt hans legetøj har måtte lade livet, op til flere gange. Han har altid været nysgerrig på at lære nye ting. Han har fra dag 1 af været nem at træne og er ekstrem lydig.

Fenris er en meget venligsindet hund, som er ekstremt familievenlig. Fenris er typen der elsker at lege, både med hunde og mennesker. Alle vi har mødt er positivt overrasket over hvor venligsindet han er, vi mener det også har en del at gøre med den skønne start på livet som han har haft.

Fenris er en meget vandglad hund, og har altid elsket at svømme med os, det ved vi dog ikke kommer fra moren da hun ikke bryder sig om vand. Det skal dog tilføjes at vi havde ham med på stranden allerede den første uge han var kommet hjem så måske det er derfor, men han har dog arvet det med at kravle på skødet af hans familie, og han elsker at putte i sofaen med os, han er familiens skødehund, på trods af størrelsen!

 

Fenris er mildt sagt et pragt eksemplar fra deres første kuld og han er kort sagt den bedste hund vi nogensinde har haft.

 

Af hjertet tak for Fenris.

 Med venlig hilsen Camilla

Fenris10.jpg
bottom of page